Japansk lifting

Japansk lifting – med et ekstra touch.

Jeg har valgt at tilbyde denne behandling, da den er enormt afstressende. Du får plejet din hud, du får en frisk glød i ansigtet, du får stimuleret organzonerne og får lymfedrænage i ansigtet.

Men vigtigst af alt er, at den virker dybt afstressende på din krop og sjæl.

Når man er stresset, kan det være rigtig godt, at få hjælp til at slappe af – hjælp til at komme helt ned i gear. Og det lover jeg dig, at du gør med denne magiske behandling.

Det er ca. 75 minutters forkælelse til DIG. Hvor du ikke skal andet, end at lade dig forkæle og nyde, at du bruger tid til DIG. Og gør noget godt for dig selv <3

Det foregår sådan, at du får to masker i ansigtet. Imens de virker, får du først massage i hovedbunden og derefter en let skulder og nakke massage. Efter maskerne får du varme klude i ansigtet. Dernæst anvender jeg forskellige massageteknikker, der stimulerer organzonerne i ansigtet og fremmer lymfedrænagen også i ansigtet. Jeg masserer dig let i ansigtet med himalayasaltstens kugler. Du får en lækker øjencreme på. Tilsidst stimulerer jeg nogle punkter på dine fødder, der også stimulerer dit lymfesystem.

Jeg tør godt garantere, at du er fuldstændig afslappet efter denne vidunderlige behandling.

Prisen er kun 595 kr. 

Fantastiske anbefalinger fra kunder:

“Jeg var den heldige vinder af en Japansk Lifting behandling, som jeg modtog i går. Har prøvet det et par gange før, og synes det har været skønt, men jeg må sige at Mettes behandling toppede de andre.
Hun er sød, rolig og udstråler varme og at man er velkommen. Det er den følelse, jeg lægger mig på briksen med, og hele tiden nusser hun og putter lagen og tæppe omkring mig. Jeg får 2 forskellige masker på, og mens de hver især virker, modtager jeg skøn hovedbundsmassage.
Selve massagen af mine ansigtsmuskler er så skøn, så jeg falder i søvn/er væk 5-6 gange. Og det hele blev afsluttet med tryk under fødder og på underben.
Resten af dagen var jeg ret meget i himlen:-)
Vi ses igen Mette. Det var for lækkert:-)”


Skøn, skøn behandling hos Mette i dag. Afslappende, dejligt, roligt og meget opløftende. Jeg synes faktisk, jeg kan se forskel. Min hud stråler og er godt behandlet. Jeg glæder mig til at komme igen og kan varmt anbefale både Mette og den japanske liftbehandling. Luksus på højt niveau. 


Jeg kan varmt anbefale behandlingen Japansk Lift – en virkelig lækker, behagelig og afstressende oplevelse